Helsides artikel i Byggeteknik 7. nov. 2003:
En stilladskigger på Nørrebro
Ole Hansen har en brændende interesse for stilladser
Æstetik
På væggen i soveværelset hænger et maleri af det stillads, som for seks år siden
satte skub i den 40-årige jurist og selvlærte kunstner, Ole Hansen, fra Nørrebro i
København. Han var i Paris, og pludselig fik han øje på et noget specielt stillads
mellem to huse.
Det så næsten ud som om, de to huse lænede sig op ad hiananden, fortæller Ole
Hansen.
Det blev begyndelsen for hans begejstring for stilladser, og i dag kan han nærmest
ikke gå forbi et stillads uden lige at stoppe op og kigge nærmere på det. Muligvis er
interessen ikke bare opstået af intetheden. I hvert fald har Ole Hansen som jurist
beskæftiget sig med byfornyelse og lejeret i flere år, så bolig og byggeri er ikke et
helt ukendt område for ham.
- Der er alle de der håndbøger "Jeg kigger på fugle" og "Jeg kigger
på planter". Men når man kører ned ad Nørrebrogade, så ser man ikke så mange
fugle, men til gengæld ser man stilladser. Det er en del af arkitekturen, som ingen har
kigget på, mener Ole Hansen.
Han ser stilladserne som noget, der bryder landskabet og giver gaden et andet forløb
end de sædvanlige bygningsfacader.
- Da jeg havde billedet af det parisiske stillads, begyndte jeg at kigge på, hvad vi
har herhjemme, og jeg tog fotografiapparatet med ud og delte stilladserne op i forskellige
kategorier, fortæller stilladskiggeren.
Til sidst designede han sin egen hjemmeside og gav den overskriften "Jeg kigger
på stilladser". Her har inddelt stilladserne i kategorier som overdækkede
stilladser, det minimale stillads, det transportable stillads og et par kategorier mere.
Ole Hansen kigger aldrig på funktionaliteten, men koncentrerer sig udelukkende om det
æstetetiske i stilladserne.
Bløde konturer
- Jeg kan godt lide dem, hvor man kan kigge lidt igennem og alligevel ikke se det hele.
Sådan er det med de stilladser, der er overdækket med sådan en slags net. Linierne i
byggeriet er altid skarpe, for ellers holder byggeriet ikke, men ved stilladserne bliver
stængerne lidt slørede, når der er net over, og det er med til at sætte fantasien i
gang, siger Ole Hansen.
De slørede konturer og det lys- og skyggespil, der danner sig i forbindelse med
stilladset, er med til at inspirere Ole Hansen, når han maler, fordi han bruger de samme
effekter, selvom han har nogle helt andre motiver på lærredet.
Ud over det æstetiske, har stilladserne også en anden fordel, mener Ole Hansen. - Man
får øje på et hus, som man ikke har lagt mærke til før, for nu er det pludselig
pakket ind. Så kan man tænke over, hvad var der egentlig før, hvad laver de lige nu, og
hvad bliver det til, filosoferer Ole Hansen.
Mange i omgangskredsen kalder ham en nørd, men det hindrer ikke Ole Hansen i fortsat
at stoppe op foran et stillads, især hvis det er lidt specielt.
- De der småtterier, man sætter op for at sætte en gesims på, de er uinteressante.
Der må godt være lidt andet end bare stænger op og hen, for eksempel et hejseværk
eller en affaldsskakt, der bryder linierne lidt. Og så er det grimt, når der er reklamer
klistret på stilladserne. Det holder ikke, hvis man møger det hele til med reklamer. Så
kan man hverken se stilladset eller bygningens arkitektur, fastslår Ole Hansen.
|